fredag den 12. juni 2009

Fotoredigering.

En sjov lille hjemmeside hvor man kalde lave gamle vintage billeder:

http://labs.wanokoto.jp/olds




torsdag den 4. juni 2009


Så fik jeg alligevel brug for alt det gamle ragelse i garagen.


mandag den 20. april 2009

Påsken 2009.

Så blev det sommer i Danmark.










tirsdag den 14. april 2009

VW 112 Ragtop - 1957 (År 2009)

Nu havde jeg virkelig søgt i lang tid. Jeg synes endnu ikke at ramle over den helt rigtige bobbel. Var en overgang lun på Holms (ham der har inspireret til denne blog) Flying A Servicecar, men af en eller anden grund var det bare ikke det helt rigtige. Lurede længe på at hive en hjem fra USA nu da dollaren var så lav, og Sverige blev også mere og mere interessant. Finanskrisen begyndte at hærge, så jeg stod jo virkelig med alle kortene på hånden. Den rigtige til den rigtige skulle bare dukke op. 

Pludselig finder jeg ud af at en gut som jeg spiller fodbold med ligger inde med en gammel oval ragtop, som han overvejede at sælge. Vi kunne dog ikke helt blive enige om prisen, så jeg huggede ikke til. Der skulle gå 3 måneder hvorefter han henvendte sig, og nu var han lidt mere fornuftige at snakke med.

Jeg huggede til og nu står den lunt i garagen. Er ikke så mekanisk orienteret, men den del med accesories er noget jeg synes er for fedt at arbejde med. Så det bliver en bil med en masse lir, og jeg tror ikke den bliver solgt i de næste mange år. 



Vespa 150 - 1956

Nu var den nye tilværelse med Marius ved at finde sig til rette, og jeg gik endnu engang på jagt efter en bobbel. Denne gang skulle det være en hvor hele familien kunne være med, og det var slut med egoistræserne. Drømmen om diverse udflugter hærgede.

Men det ville lidt anderledes. Jeg faldt helt impulsivt over en gammel Vespa fra 1956. Den måtte jeg bare eje! Den blev hentet næste dag i København. Det er simpelthen de sjoveste penge jeg længe har givet ud. Det er en fornøjelse at tuller rundt efter morgenbrød, og på arbejde på sådan en lille gut. Et fantastisk stykke legetøj. Den blev købt for 18500 kr.

Da jeg stadig gik efter bobbelen, så blev Vespaen solgt et halvt år efter. Den røg for 26.000 kr.

Var i fredags til veteranbil messe i Fredericia hvor den stod til salg for 40.000, så den er da blevet skruet godt op!




Min søn & Familieslæde

Nu stod jeg så der uden noget legetøj, og der var en lille nyt familiemedlem på vej til familien. Min dejlige søn Marius blev født d. 25 marts 2008. Nu skulle der så investeres i familieslæde. jeg fik dog lov til lige at skuppe lidt til side således det hele ikke blev brugt til de lidt mere driftsikre og sikkerheds venlige biler. Det blev til en Auid 4 1.8T Stationcar, som nu er en super lækker bil. Den kommer lige med her blandt de gamle slæder, for synes sku den ser godt ud. Om 40 år når jeg engang kommer dertil, så gør den sig måske for alvor berettet til at stå sammen med de andre veteraner.




Porsche 911 Carreara 2 - 1969

Da Speedsteeren blev solgt var det tid til at forlade VW'erne og jeg måtte bare eje en rigtig Porsche. Fandt en gammel Porsche 911 fra 1969 som var bygget om til en Carrera 2 med en 3. L motor til 230.000 kr. En professionel ombygning fra Sverige, og så kunne den endda veteranbilsforsikres. Det havde jeg ellers skudt en hvid pil efter, men det gik sku igennem. En satans sjov maskine, som vi holdte ferie i i Sverige det år. Selvom den kun ydede ca. 250 hk, så bliver man gang på gang imponeret over hvorledes den leverer dem!! Efter et års tid blev den skudt af til en gut fra Århus. Den var ikke sådan lige at komme af med, så jeg tog en Golf Plus med i handlen, og den endte med at koste mig 10.000 kr.





















Garage 2007

Så var jeg endlig kommet i hus og langt om længe gik min drøm om en garage med plads til bilerne i opfyldelse. Jeg så virkelig frem til at slippe for at rode rundt i alle mulig lejede garager som altid lå kilometer væk. Det blev til en 50 m2 stor garage. Det var skide dyrt, men for satan hvor bruger man også sådan et sted meget.












VW 1200 LIM - 1964



I år 2006 besluttede jeg mig for at min kæreste skulle have gammel hvid bobbel i fødselsdagsgave. Jeg ledte længe, og endelig var der endnu engang gevinst i Sverige. Et ældre ægtepar fra Göteborg havde en fuldstændig urørt VW 1200 LIM i deres varetægt til salg for den nette pris af 30.000 dkr. Det passede med at der var træf i Skagen den efterfølgende weekend, så min kæreste var uden anelser (endnu da) da jeg drog afsted sammen med en kammerat for at hente hende fødselsdagsgave. Det gav en ordentlig røvfuld bajer, og bilen blev hente hjem i god behold. Den stod som en ny bil. Det eneste der var blevet skiftet var dækkene, ellers var alt andet urørt. Kilometertælleren viste 42.000, så bilen var ikke overbelastet. Kæresten havde dog anet uråd da hun kunne føle at der var noget i gære, men hun blev fantastisk overrasket for den og den blik glemmer jeg aldrig. Desværre varede drømme ikke længe. Bilen var simpelthen for fin til at stå og overnatte udendørs, og vi havde desværre ingen garage en garage og der stod 356'eren Jeg stemte for at opmagasinere den til evig tid, men alligevel blev jeg overtalt til at sælge den da vi lige havde investeret i hus. Det har jeg fortrudt lige siden. Den blev solgt for 47.000 så det var vel ok. Den står den dag i dag til udstilling ved en forhandler i Varde.








Porsche 356 Speedster - Replica

Inden buggy blev solgt faldt jeg pladask for en Porsche 356 Speedster Replica. På det tidspunkt i 2004 var der ikke ret meget fokus på netop denne udgave. Replica betyder at bilen er en kopi som har til henblik at ligne noget andet. Speedsteren er bygget på en opkortet vw bund, men da motor og mekanik næsten var den samme fra den tid så er forskellen fra en original til en kopi meget lille. Det skal dog også lige nævnes at kopien er bygget op af galsfiber karosse. Jeg fandt en super velbygget eksemplar i Sverige. Den stod på det tidspunkt på danske plader for 150.000. kr. Efter at være den lykkelige ejer af bilen i 2 år, begyndte det at nage mig at bilen ikke var original. Samtidig var der kommet meget fokus på Speedsteren og den steget gevaldig i pris. Jeg solgte den til en flink fyr fra Silkeborg for 235.000 kr. Det er vel det man kalder en god handel. Det skal lige siges at jeg havde en meget seriøs køber som var klar til at give 300.000 for den, men banken satte en stopper for den fest. Det kunne nu ellers have været sjovt. 




VW 1964 - Buggy

I 1999 investerede jeg i den første "bobbel" som 18 årige. Bobbel er nu nok så meget sagt, men jeg havde forelsket mig i en mintgrøn buggy som jeg bare skulle eje. Det var jo en drøm for en nybagt kørekortsejer med et sådan dyr. Den havde den helt rigtige stil, farven kan man diskutere, men på det tidspunkt synes jeg den var det sejeste. Den var udstyret med 1914 ccm motor så det var en særdeles sjov lille gocart! Jeg gav 33.000 kr. for den.

Efter at have ejet den i 5 år skulle der til at ske noget nyt. Jeg skilte bilen i atomer, og for at være helt ærlig så fik jeg den aldrig samlet igen. Den blev solgt som projekt. Imellemtiden var priserne på buggy'er steget en del, så jeg fik 48.000 for den som projekt i 2004.




 

Jeg har oprettet denne blog for at skabe et overblik over hvad jeg til daglig render og roder med af gamle biler.

Bloggen er for interesserede læser og samtidig ser jeg dem som en numodens scrapbog, som vil forevige ens færden indenfor gamle biler.

Jeg er født og opvokset i en vw 1303(Bobbel) Min mor er den stolte ejer 5 forskellige eksemplarer, og bilen blev hurtig en del af familien. Hun startede ud med en 72'er 1303 Jeans model i gul, og derefter er der kommet flere til.

I de efterfølgende indlæg vil jeg give en indblik i de forskellige biler/mc jeg har haft indtil nu. 

Håber i finder læsningen interessant, og hvis ikke...... ja så har i spildt 10 min af jeres liv.

Mvh. Thomas Jacobsen